Se nyhedsbrevet i browser
 
SHORES Langeland
 

Bliv SHORES Junior ambassadør

 
SHORES Junior Ambassadør
Det er en helt klar målsætning i SHORES Langeland, at der skal skabes en ny kultur for aktivitet og idræt langs kysten og på havet med særligt fokus på børn og unge, og der skal etableres nye samarbejder på tværs og på langs af øen.
 
Derfor lanceres SHORES Junior ambassadør i et stærkt samarbejde mellem Bagenkop Idrætsforening og SUP Langeland.

BLIV SHORES JUNIOR AMBASSADØR
Er du ung (10-17 år) og bor på Langeland og/eller Strynø, er der her et fantastisk og gratis tilbud til dig. SHORES Langeland, SUP Langeland og Bagenkop Idrætsforening lancerer dette fede koncept.

Forløbet gennemføres 9 mandage kl. 16.15 - 17.15 - 4 mandage før sommerferien, uge 23-26 - og 5 mandage efter sommerferien, uge 32-36.
 
Du får lov til at komme på vandet og lærer alt omkring SUP teknikker, makkerredning, forholdsreglerne (vind og vejr) og meget mere. Alt udstyr bliver stillet til rådighed. Du ender med at blive en haj til SUP.

Forløbet gennemføres 9 mandage kl. 16.15 - 17.15 – opstart d. 7/6

Det hele afsluttes med, at du får et diplom og bliver udnævnt til at blive en af de første SHORES Langeland Junior ambassadører.

For mere information og tilmelding skal du skrive til suplangeland@gmail.com
 
SHORES Ølkonkurrence
 

Little Big Air 2021

Der findes et utal af nationale og internationale (KOTA) kite-surf konkurrencer, som er målrettet eliten. På Langeland har vi forholdene til at skabe fede kite-surfing events. Vi har kyststrækningen, vinden, overnatningsmuligheder og med maks. 5 km til den nærmeste kyst, kan vi næsten altid finde de rette vindforhold.
 
SHORES Langeland er derfor, i samarbejde med Borgs Surfshop gået i gang med at planlægge og etablere Little Big Air. Little Big Air er en konkurrence for semi-professionelle (amatører) kite-surfere.
 
 
Little Big Air 2021 afvikles lørdag (måske søndag) i uge 39 (hvis vejrforholdene er dårlige rykkes det til weekenden (lørdag eller søndag) i 40 i 2021.

Selve lokationen udvælges alt efter vind og vejr:

Syd = Ristinge
Sydvest = Bagenkop
Vest = Bagenkop og Ristinge
Nordvest = Ristinge (Bagenkop)
Øst = Spodsbjerg
 
Så uanset hvor vinden kommer fra, så har Langeland et godt spot.

Upload dine stats på WOO med #LBA2021 og send dine kontaktoplysninger til info@shores-langeland.com så vi kan komme i kontakt med dig.
 
Følg SHORES Langeland på de sociale medier      
#shoreslangeland
Instagram
Facebook
Youtube
 
Kontakt SHORES Langeland:
Fotos i nyhedsbrev
Fotografer: Frauke Coch Nielsen