Forståeligt nok er vinterbadning virkelig blevet populært - også her på Langeland!
Faktisk er det blevet så populært, at det nu skal fejres med sin helt egen festival fra d. 25 – 27 februar, 2022.
Derfor danner det hyggelige gamle fiskerleje, Bagenkop, beliggende i fantastisk natur på Sydlangeland, rammen for at vinterbadere fra hele landet kan mødes over et par kolde gys den sidste weekend i februar næste år.
Der vil være masser af aktiviteter, og du kan se hele programmet længere nede i nyhedsbrevet.
Det er vinterbadere og frivillige fra Bagenkop ALTID i bevægelse der, sammen med Bagenkop Kro, Svendborgsund Bryghus, A.H. Riise Rum og SHORES Langeland, har arrangeret en herlig weekend for alle vinterbaderne.
|