En ny tradition, som skal trække flere kunder til!
Fredag d. 5. og lørdag d. 6. november hyldede Langeland og Strynø vores unikke mørke nattehimmel.
Fra nord til syd tændtes "Lys i mørket" ved en lang række events, kulturarrangementer og oplevelser på uventede steder eller steder, der normalt er lukket for offentligheden. Tak til alle jer der bidrog til de magiske oplevelser i det blæsende vejr!
Heldigvis var mange gæster ude for at opleve de mange tilbud og det var tydeligt, at de unikke muligheder for at besøge ellers aflåste steder tiltrak særligt mange. F.eks. havde vandtårnet i Hine Anlæg i Rudkøbing over 200 gæster og bymøllen 130 besøgende. Bunkeren i Fakkebjerg blev også besøgt af mere end 200 og 130 børn og voksne tog trapperne til tops i Keldsnor Fyr.
Lys i Mørket skal på landkortet som en årligt tilbagevendende begivenhed på Langeland og Strynø i den mørke tid - noget man tager afsted på weekendtur efter. Arrangementet skal sætte fokus på, at her er masser at komme efter også udenfor højsæsonen.
Derfor håber vi også, at I allerede nu sætter kryds i kalenderen den første weekend i november 2022, så I kan deltage i Lys i Mørket. Vi håber på, at flere spisesteder vil holde åbent næste år, så vores gæster kan købe mad og drikke. Derudover skal vi sikre, at det er muligt at bruge penge på hele turen rundt.
Du kan høre mere om arrangementet hos:
|