Har du mon et gammelt fiskenet, som du alligevel skal smide ud eller ikke skal bruge mere? Så vil Langelands Efterskole gerne hente det og sammen med samarbejdspartnerne Plastix A/S, Letbæk Plast A/S, wehlers og Shores Langeland få omdannet plastikken i nettene til smarte stole til undervisningen.
Nyt liv til plastaffald
Et spændende og nytænkende samarbejde er blevet dannet mellem SHORES Langeland, Wehlers og Langeland Efterskole med det mål at forene innovation, bæredygtighed og uddannelse. Samarbejdet sigter mod at forvandle plastikaffald og spøgelsesnet fra havet til elegante og funktionelle designmøbler, samtidig med at det giver eleverne en unik læringsoplevelse.
Spændende samarbejde og læring
Projektet, der er skabt i samarbejde mellem SHORES' fokus på rekreativ brug af kysten på Langeland, Wehlers' bæredygtige designfilosofi og Langeland Efterskoles fokus på at arbejde aktivt med Verdensmålene, tager fat i den presserende problematik med plastforurening i havet. Eleverne fra Langeland Efterskole vil deltage aktivt i hele processen, fra indsamling af plastik og spøgelsesnet langs kysterne til design og produktion af møbler. Dette giver dem ikke blot en praktisk forståelse af bæredygtig produktion og design, men også en forståelse for påvirkningen af- og forbindelse til deres naturlige omgivelser.
De færdige designmøbler, der vil inkludere stole, borde og bænke, vil forblive en del af efterskolens miljø og tjene som en kilde til inspiration og læring for kommende elever. Når møblerne bliver beskadiget eller skal udskiftes, vil de blive returneret til Wehlers, der vil genanvende materialerne og skabe nye møbler af høj kvalitet.
Kontakt med erhvervslivet Som en del af dette ambitiøse projekt vil eleverne også have mulighed for at besøge fabrikken, Letbek A/S, hvor plastikaffaldet forarbejdes til blandt andet designmøbler. Dette vil give dem en førstehåndsoplevelse af, hvordan innovation og teknologi kan spille en afgørende rolle i at løse globale miljøudfordringer
Tak for hjælpen.
|