Deltag i møde den 3. april kl. 19:00-21:30 på Langeland Rådhus om, hvordan din virksomhed i fremtiden skaffer kvalificeret arbejdskraft.
Fremtiden byder på udfordringer med at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, samtidig har vi en voksende gruppe af friske seniorer. På mødet sættes der fokus på hvilke redskaber, der helt eller delvist kan fastholde eller tiltrække seniorer som en øget del af den fremtidige arbejdsstyrke. Seniorkonsulenter på projekt Seniorklar Christian Dorow & Birgitte Rømer deltager med et oplæg og lægger op til en fælles debat. Et af temaerne vil være, hvordan får vi flere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, og hvordan virksomheder kan indrette sig for at kunne skabe attraktive jobs til den gruppe medarbejdere i fremtiden.
Seniorklar er et fælles projekt, som Danmarks næststørste ældreorganisation, Faglige Seniorer, og den filantropiske forening, Østifterne, har sat i søen. Over fem år vil de investere tid og kræfter og 22,5 mio. kroner i at udvikle værktøjer, der kan hjælpe både virksomhederne og seniorerne til bæredygtige løsninger. Afsættet for deres arbejde er en allerede gennemført undersøgelse med 14.000 seniorers deltagelse. Undersøgelsen blev lanceret primo november bl.a. med beskæftigelsesministerens deltagelse.
Deres fokus er at skabe dialog og kulturforandringer, så vi som samfund, arbejdsgivere og seniorer ser på alder og tilbagetrækning med nye øjne og identificere fælles potentiale, udfordringer og løsninger.
Tilmelding til arrangementet kan ske til erhverv.turisme@langelandkommune.dk - tilmeldingsfrist 19. marts.
|