Hjælp naturen og tag på skraldetur - eller inspirer dine kunder til det samme
Vidste du at:
- Plastflasker tager op til 450 år at nedbryde i naturen?
- Øldåser tager mellem 2-500 år at nedbryde i naturen?
- Cigaretskod tager op til 5 år at nedbryde i naturen?
Hver dag ender affald i naturen. Det både skæmmer, generer os alle - turister, borgere, dyr og fugle. Det ender fx i vores havmiljø eller som mikroplast i maven - og ophobes i fødekæder. Det er skidt for naturen og giver en dårlig naturoplevelse, når Langelands ellers så fantastiske natur skal nydes.
Lad os holde Langeland ren - sammen
Saml skrald hele året, og få dine kunder til det samme. Udlever fx en pose fra Havmiljøvogterne eller en anden pose, de kan smide i restaffald. Både dyrene og fuglene, dine medborgere og gæsterne vil takke dig.
Du kan derfor hente skraldeposer og små flyers her på Besøgscentret i Østergade - som du kan bruge i din virksomhed.
TAK fordi du hjælper - skraldekampagnen
|