Workshops: Bliv klogere på koldvandssvømning
- med sauna
Vi har arrangeret to workshops – samme dag – om koldvandssvømning og sauna. Hver workshop er for dig, der er nysgerrig på koldvandssvømning og måske issvømning til vinter. Målet er, at du som deltager får en mægtig god og berigende ”kroplevelse”, hvor du bliver (endnu) mere dus med netop dét at svømme i havet i de kolde perioder. Du behøves ikke være hardcore vintersvømmer allerede for at deltage, men du skal kunne svømme og skal kunne lide at være i sauna. Fokus er desuden på en god oplevelse, tryghed og sikkerhed.
Praktisk:Hvor: Badeanstalten Rudkøbing, Havnepladsen 72, 5900 Rudkøbing Hvornår: Søndag den 12. april 2026 To workshops: Otte deltagere per workshop • Workshop 1: kl. 10.00-12.00 • Workshop 2: kl.13.00-15.00 – tilmelding gælder én workshop Pris: 200 kr. pr. person pr. workshop – inkl. te, kaffe og vand. KØB HER Indhold:På hver workshop vil vi komme igennem en række emner, og programmet vil typisk være følgende:
- Præsentation af deltagere og workshopindhold
- Forberedelse til vandgang
- Sikkerhed og opmærksomhed
- Ro og åndedrætskontrol
- På ”kropdagelse” af livet under vandoverfladen
- Sansning af kroppen i vandet og vandet på kroppen
- Flyde-, åndedræts- og glideøvelser
- Korte svømmeture med fokus på åndedræt, ro og glid
- Makkersvømning og fællesskab
- Saunavarme med forberedelse og opsamling på vandgange
Forudsætninger: Du skal kunne svømme. Vi anbefaler, at du har lidt erfaring med vinterbadning, da svømning i vandet selvsagt er koldt kun iført badetøj og badehætte. Hvis du endnu ikke vinterbader, så anbefaler vi, at du finder et fællesskab og får det prøvet en del gange inden workshoppen. Du skal desuden være dus med saunavarme, da vi mellem de korte vandgange (få minutter) går i saunaen for at få varmen og for at forberede og tale om ”kroplevelserne”. Det er muligt at sidde lavt, hvor temperaturen ikke er så høj, men da vi kommer til at være meget i saunaen, skal du befinde dig godt i det rum.
Medbring:
- Badetøj
- Badehætte*
- Svømmebrille*
- Drikkeflaske
- Badekåbe til og fra hav og sauna
- Badesko eller andet fodtøj til og fra hav og sauna
*Vi har enkelte svømmebriller samt badehætter til låns, hvis du ikke selv har.
Forløbet er sponsoreret af Nordea-fonden og arrangeret af SHORES Langeland.
Underviser på dagen er Thomas Christiansen fra Fornemmelse.dk i samarbejde med SHORES Langeland. Fra SHORES deltager Lesley Brent.
Kontaktoplysninger Spørgsmål vedrørende praktiske forhold, pris, tilmelding og lignende, kontakt Lesley: 24872145 Spørgsmål til selve workshoppen og indholdet deri, kontakt Thomas: 20407302
|