Nyheder fra Langeland Kommunes Erhvervsservice
Se nyhedsbrevet i browser
 
Langeland Kommune

Sådan får du dine gæster til at opfører sig mindre som teenagere ... lidt om affald

 
Netværksdag: Gæsteadfærd og affaldssortering - gratis
D. 22. april kl. 12:30-15
 
Hvordan kan vi gøre det lettere for gæster at træffe mere bæredygtige valg – og samtidig styrke vores affaldshåndtering?

Kom med til en inspirerende netværksdag med Destination Fyn og Transition, hvor vi sammen dykker ned i, hvordan adfærdsdesign kan løfte både gæsteoplevelsen og bæredygtigheden i turismebranchen.

Det får du med dig:
  • Indblik i, hvad der reelt står i vejen for god affaldssortering blandt gæster
  • Inspiration fra konkrete cases og feltstudier hos fynske turismevirksomheder
  • Praktiske værktøjer fra adfærdsdesign, du kan tage med hjem og bruge med det samme
  • Mulighed for sparring og netværk med kollegaer fra hele branchen
  • På dagen præsenterer vi vores nye guide med konkrete værktøjer til, hvordan du selv kan arbejde med gæsteadfærd og affaldshåndtering.
Derudover vil du møde nogle af de virksomheder, der har været med i projektet – de deler ud af deres erfaringer, udfordringer og resultater fra forløbet.

Arrangementet rundes af med netværk og vidensdeling, hvor alle deltagere kan udveksle erfaringer og få inspiration til egne indsatser.

Hvem bør deltage?
Alle i turismebranchen, der arbejder med bæredygtighed, gæsteoplevelser og drift på Fyn og Øerne – og som er nysgerrige på nye, virkningsfulde løsninger.

Praktisk info
Netværksmødet er gratis og inkluderer let forplejning.

Du vil blive opkrævet no-show fee på 150 kr., hvis du ikke møder op, eller hvis du melder afbud efter tilmeldingsfristen (uanset årsag). No-show-fee'et er et udtryk for vores ønske om at minimere ressource- og madspild ifm. vores arrangementer.
 
Scandic Odense
Hvidkærvej 25,
5250 Odense SV

TILMELD DIG HER

Forløbet udbydes som en del af EU-projektet 3ST - Speeding Up Sustainability Skills in Tourism
 
PS. Torsdag d. 23. april er Klimahandledag - Dagen er en oplagt mulighed for at igangsætte initiativer i fællesskab som fx et Affalds-samle-dag. Læse mere om Klimahandledagen HER
 
 
 

HUSK! Informationsmøde om ansøgningsproces for midlertidige arrangementer 23. april 15:30


Langeland Kommune afholder infomøde for arrangører af festivaler, kultur- og sportsbegivenheder, hvor der forklares om ansøgningsproceduren for midlertidige arrangementer og midlertidig overnatning samt nye regler i bygningsreglementet.

Afholdes: Torsdag d. 23/4 2026 kl. 15:30 - 17:30 i Rådhussalen
Adresse: Rådhuset, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing.
 
Ingen tilmelding nødvendig!
 
 

Invitation! Kom med til åbningen af det nye cykelnetværk!

Det nye cykelnet indvies mandag d. 11. maj kl. 12.30, hvor cykelfagfolk og interessenter fra hele landet samles i Ørstedsparken i Rudkøbing.
 
Åbningen fejres med brunsviger og en fælles cykeltur på ca. 4 km bl.a. i selskab med Langelands borgmester og de lokale sti-venner. Alle er velkomne og der er endda mulighed for at låne en cykel.
 
Hvad er det nye cykelnet??
 
Langeland og Strynø bliver den allerførste del af Danmarks nye rekreative cykelnet, og Fyn og Øerne bliver den næste del af vores landsdel, der får cykelnettet udrullet. Nu skal vi nemlig til at køre efter særlige numre og tal - og ikke efter særlige ruter.
 
D. 11. maj kan man for første gang cykle på cykelnettet efter de nye blå skilte , som markerer de såkaldte krydspunkter. Opsætningen af skilte på resten af Fyn og Øerne forventes færdig i løbet af det næste års tid
 
Tilmelding er ikke nødvendig!
 
 

Bike Friends og Hike Friends - er du en ven i nøden?

Kære Hike/Bike Friend

Sæsonen nærmer sig med hastige skridt, og snart vil flere vandre- og cykelgæster igen være på tur rundt på Fyn og Øerne.
Som Hike/Bike Friend spiller I en helt særlig rolle, det er jer, gæsterne møder, når de er ude i landskabet, og det er ofte jer, der gør turen lidt nemmere, lidt tryggere og lidt bedre.
I dette nyhedsbrev har vi samlet: 
  • inspiration til sæsonstart
  • et nyt media kit, I frit kan brug
Så starter sæsonen - små ting, der gør en forskel
Mange Hike og Bike Friends gør allerede meget for gæsterne, og et kort kig på det, man tilbyder, kan være en god måde at starte sæsonen på.
Overvej fx om de ting, gæsterne typisk spørger efter, vand, cykelpumpe eller toilet, stadig er nemme at finde og tilgå.
For mange vandrere og cyklister giver det ro at vide, hvor de kan henvende sig undervejs.

Hvis I har mulighed for det, kan I fx:
  • Sætte jeres Hike/Bike Friends-klistermærke et synligt sted
  • Nævne på jeres hjemmeside eller sociale medier, at I er en del af netværket. Tilføj evt. vores hike/bike logo i footeren på jeres hjemmeside.
Det gør det lettere for gæsterne at finde jer, og giver tryghed på turen.
 
Nyt mediekit
Efter ønske fra flere af jer har vi samlet et mediekit, som I frit kan bruge på jeres egne online platforme.
Media kittet indeholder:
  • billeder og korte film om Hike/Bike Friends
  • forslag til tekster, som nemt kan tilpasses og deles på sociale medier
  • logo-filer I kan bruge på jeres hjemmeside, evt. i footeren.

Tag meget gerne @VisitLangeland, når I poster på sociale medier.
 
Hike/Bike Friends handler først og fremmest om gæstfrihed og det personlige møde: Et smil, et vink, et godt råd eller en hjælpende hånd kan betyde mere for gæsten end noget andet. Mange gæster sætter stor pris på lokale tips, en kort snak eller bare følelsen af, at de er velkommen. Det er ofte netop disse små øjeblikke, der gør turen mindeværdig.
 
 
 

AI-boxning - er du klar til træning?

AI-ahva' for noget?
Spekulerer du (stadig) over, hvad AI kan gøre for dig? Hvorfor du skal bruge det og hvordan du egentlig kommer i gang?
 
Så har vi kurset til dig, der er turistaktør. Kom med på Moving Destinations kurse i AI. Gennem målrettede opkvalificeringsforløb får deltagerne mulighed for at arbejde med konkrete AI-løsninger, der tager afsæt i virkelige behov og problemstillinger.
Det får du med:
  • Skræddersyet AI-træning til turisme
  • Udviklet med afsæt i branchens konkrete behov og virkelighed.
  • Fleksibel læring – på dine præmisser
  • On-demand indhold, der passer til en travl og sæsonpræget hverdag.
  • Konkrete værktøjer.
  • Trin-for-trin guides og praksisnære eksempler, der kan bruges direkte i din virksomhed.
Online - og lige når det passer dig.
 
 
 
 
 

Tilgængelighed ... tilgængelig for hvem og hvordan?

 ”Turisme For Alle” – handler om at klæde turismeerhvervet på til at forberede og øge tilgængeligheden for gæster og turister med særlige behov. De synlige og usynlige

Turisme for alle handler om at skabe adgang, rummelighed og dermed oplevelser, der passer til flere. Vi er alle forskellige og har forskellige typer af behov, når det kommer til at føle og opleve, at noget er tilgængeligt for os.
 
Det kan være om noget er fysisk, sansemæssigt eller psykiske tilgængeligt.
Her har vi i turismeerhvervet en hel del at tænke over, ændre på og et sted at skabe nye forretningsmuligheder. For der er rigtig mange, der har særlige behov og ser på tilgængelighed med andre øjne, end du måske gør.
 
Faktisk viser et projekt, som Destintation Fyn er med i, at op imod 41 % af den danske befolkning er en del af målgruppen ”Gæster med brug for tilgængelige tilbud"! Det er jo et kæmpe behov - og et kæmpe marked at tappe ind i!
 
Så lad os alle sammen se op, se på vores tilgængelighed: 
  • Kan man komme til, hvis man er gangbesværet, har kørestol, er blind eller har servicehund?
  • Er der zoner, hvor man kan "zone" ud og være sig selv, skrue ned for støjen, indtrykkene og de sociale krav?
  • Er der steder, hvor der er plads til dig og dine, lige meget hvad I har af behov - og viser du dine gæster, at det er ok at spørge om de der ekstra ting, den ekstra hjælp eller den smule mere tålmodighed og forståelse?
    Ved at forbedre tilgængeligheden styrker vi nemlig også den økonomiske og sociale bæredygtighed og fremmer en mere inkluderende turismeindustri.
Vil du læse mere om, hvorfor og hverdan "tilgængelighed" eller "Turisme for alle" er en god investering - både for din pengepung og for hjertet?
 
Så læs mere HER
 
Og den korte version kan læses HER
 
Kontakt:
Erhverv, Kultur og Turisme - Nina Brandt Jacobsen - nikbja@langelandkommune.dk
Erhverv, Kultur og Turisme - Jane Jegind - jamaje@langelandkommune.dk
 
 
Du har altid mulighed for at ændre instillinger for de interesseområder, du modtager nyt om:
Rediger dine interesseområder
Følg os på LinkedIn og Facebook 
Hold dig hele tiden opdateret om nye tilbud eller spændende nyt fra Langeland Kommune:
Følg Langeland Kommune på LinkedIn
Følg Langeland Kommune på Facebook